
De klimavenlige tiltag
Når du besøger Byens Tandlæger, kan du have helt ren samvittighed. Der er fra klinikkens opførsel tænkt klimavenlige og energireducerende tiltag ind. I al beskeden er klinikken helt forrest i feltet i forhold til at reducere miljø- og klimabelastningen.
Dette viser sig i flere konkrete tiltag. Fra begyndelse er elinstallationerne på klinikken indrettet, så strømmen afbrydes udenfor åbningstid. På den måde er der ingen apparater der står på standby og bruger unødig strøm. Strømforbruget udenfor åbningstid er dermed reduceret til mellem 0,2-0,5 kWh timer. En typisk husstand på 4 personer bruger i snit mellem 2,5 og 3 kWh om natten.
Herudover er der naturligvis opsat LED-armaturer overalt og timer på den udendørs belysning, så det ikke er tændt, mens der er lyst eller i nattetimerne.
Solceller
I 2025 blev der installeret solceller på taget. Hovedparten af klinikkens elforbrug er mellem kl. 8:00-16:00. Det giver derfor god mening at opsætte solceller. Især fordi sydsiden af bygningen har optimal hældning og ingen skygge. Konkret har det betydet, at hovedparten af klinikkens strømforbrug fra marts til oktober kommer fra solcellerne. På den måde er forbruget af strøm fra elnettet reduceret med ca. 50-60% om året. Det er både en god forretning og en virkelig dejlig fornemmelse. Efter monteringen af solcellerne på taget blev vi desuden opmærksomme på en behagelig sidegevinst. Solcellerne skygger nemlig for de sorte tagsten på huset og dermed reduceres varmen betragteligt på overetagen. Der er derfor ikke behov for at bruge energi på køling af personalerummet på 1. sal.
Genanvending af regnvand
Da klinikken blev bygget i løbet af 2023 blev der lavet kloakseparering og forberedt til opsamling af regnvand. Det var derfor med stor glæde, at der i sommeren 2026 blev gravet en regnvandstank ned, så al regnvand fra bygningens tag kan blive opsamlet og brugt i klinikkens toiletter. På den måde sparer vi en masse rent drikkevand. Regnvand indeholder ikke kalk, så nu kalker toiletterne heller ikke til længere.
Økonomisk er det ikke nogen stor fidus, men det er bare vildt tilfredstillende at skylle ud i toiletterne med regnvand.
Det skal du prøve, næste gang du kommer forbi.
CO₂ reduktion og miljøbelastning
Udover de nævnte tiltag er der naturligvis 3-lagsglas i alle vinduer og døre. Gavlene og undertaget er tætnet ekstra for bedre at kunne holde på varmen om vinteren.
Slutteligt er der monteret filter til opsamling af kviksølvrester fra sølvamalgamfyldninger, så det ikke ender i vores miljø.
Vi kan derfor med begrundet stolthed kalde os for Byens grønneste Tandlæger

